Vores historie

Sådan startede det...

Allerede da vi overtog Toftegaarden, som den hedder, i 2019, havde vi en drøm om, at den tilhørende jord ikke fortsat skulle bruges til konventionelt landbrug. Men ak… fuldtidsjobs, renovering af bolig, etablering af familie og ganske almindelig vedligehold af ejendommen, afholdt os fra at opsige forpagtningsaftalen. Det blev jo passet!

I 2023 ændrede staten ejendomsskatten for landbug under 15 ha. Her var man ganske enkelt ikke længere landbrug – men ville fremadrettet blive beskattet som almindelig villajord. Imidlertid kom man i en overgangsordning – der er stadig ikke nogen der ved hvad det reelt betyder!

Vi tog tilløb. Lidt frem. Lidt tilbage. Og så ENDELIG i starten af 2025 finder vi på at lave en bærplantage. Faktisk er det navnet ”Bærdygtig” der definerede starten af planen, og så er det egentlig gået ret tjept for resten. Og nu er vi her. De første stiklinger til ”Bærdygtig” er sat.

Scroll to Top