Om Bærdygtig
Vores mission
At finde en mere bæredygtig måde at dyrke vores jord på, end det konventionelle landbrug. Der skal være plads til både insekter, dyr og mennesker og vi synes der skal være en balance i det vi får og det vi giver. Med det i mente, begiver vi os ud på en dannelsesrejse med Bærdygtig I/S.
Virksomheden
Virksomheden skal hedde BÆRDYGTIG I/S, med udgangspunkt i den tanke, at det skal være et bæredygtigt projekt og bærproduktion er en mulighed der virker overskuelig for os at gå i gang med. Vi vil lave det som et ”pluk selv” område, og der er mange gode argumenter for hensynet til naturen, ved netop bærproduktion. F.eks. er det dyrkning af bær som giver det laveste CO2 aftryk, da buske plantes, og afgrøder høstes af de samme planter i flere år, uden at jorden ”vendes”.
Det er også tanken at det skal være med et socialøkonomisk omdrejningspunkt, hvor den enkelte interessent ikke skal tjene penge, men alt hvad der genereres i virksomheden, gives tilbage til naturen, i form af f.eks. inddragelse af mere jord til at omlægge til økologi, natur eller fredskov, eller køb af planter og dyr.
